Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerAppsKlippekort
Alt om klippekort - en samlet guide
Alt om klippekort - en samlet guide
Opdateret for over 8 måneder siden

Denne funktion kræver Premium

Klippekort-funktionen hjælper dig med at administrere salg og indløsning af klippekort.

I denne guide har vi samlet alt, du behøver vide for at komme i gang.

Hvad er klippekort?

Klippekort fungerer som en forudbetaling af x antal behandlinger - formentlig til en fordelagtig pris for kunden. Det kan blandt andet bruges, hvis kunden skal starte i et forløb. Når din kunde eksempelvis køber klippekortet '10x Behandling 1', vil kunden ved de næste ti aftaler med 'Behandling 1' kunne betale med et klip fra sit klippekort i stedet for penge. Det kan sammenlignes med et 10-turskort til bussen eller svømmehallen.

Du definerer, hvor mange klip et klippekort består af samt prisen herfor, og hvor lang tid det er gyldigt, når du opretter dine klippekort-skabeloner.

Opret klippekort-skabeloner

Med klippekort-skabeloner opretter du de typer af klippekort, du ønsker at sælge. Det er her, du definerer, hvor mange klip et klippekort består af og prisen herfor samt i hvor lang tid og til hvilke services, det er gyldigt.

  1. Gå til Apps og aktiver og åbn Klippekort

  2. Tryk Opret ny skabelon

  3. Udfyld alle informationer

    Beskrivelsen vil fremgå, hvis du sælger klippekortet via online bookingsiden

  4. Opret skabelonen ved at klikke Opret klippekort øverst til højre

Du kan oprette flere klippekortskabeloner med forskellige antal klip, priser og gældende til forskellige services.

Tryk på billederne for fuld visning

Salg af klippekort i forretningen

Når dine klippekort-skabeloner er oprettet, er du klar til at sælge klippekort til dine kunder.

  1. Klik på Nyt køb-knappen i Kalenderen

  2. Indsæt kunden i feltet øverst

  3. Tryk på Klippekort i menuen til venstre

  4. Vælg den type klippekort, kunden ønsker at købe

  5. Klik Betal xx kroner på den grønne knap nederst

  6. Vælg den betalingsmetode, kunden betaler klippekortet med

  7. Klik Gennemfør betaling

Tryk på billederne for fuld visning

Bemærk: Det er ikke muligt at indløse et klip i samme salg, som klippekortet sælges i. Klippekort-salget skal registreres separat først, da klippekortkoden først oprettes idet, salget af klippekortet er registreret.

Online salg af klippekort

Online Betaling giver dig mulighed for at lade dine kunder købe klippekort til din forretning online via din bookingside.

  1. Gå til Apps og aktiver Online Betaling

  2. Åbn appen og gå til afsnittet Sælg klippekort online

  3. Vælg om du vil Aktivere eller Deaktivere online salg af klippekort

  4. Besøg også afsnittet Generel betaling og tag stilling til dit valg. Læs mere her

  5. Gem dine ændringer

Der vil blive sendt en kvittering samt en klippekortkode til den mailadresse, kunden angiver ved købet.

Se betingelser og vilkår for Online Betaling her.

På bookingsiden findes muligheden for at købe klippekort øverst til højre:

Tryk på billedet for fuld visning

Indløsning af klip i forretningen

For at indløse et klip fra et solgt klippekort, skal du bruge klippekortkoden som betalingsmetode. Klippekortkoden findes på kundens kvittering samt i dit Planway-system.

  1. Tryk Gå til betaling på kundens aftale i Kalenderen

  2. Klik Betal xx kroner på den grønne knap nederst

    Du skal ikke ændre på servicens pris. Klippet vil dække værdien heraf uanset prisen

  3. Vælg Klippekort som betalingsmetode

  4. Indsæt kundens klippekortkode ved at klikke Brug kode

    Dette kræver at kunden er tilknyttet både klippekortet og dette salg. Ellers skal klippekortkoden indsættes manuelt

  5. Tryk Gennemfør. Salget er nu registreret, og der er fratrukket ét klip fra klippekortet

Tryk på billederne for fuld visning

Godtager systemet ikke klippekortet? Tjek, om der er klip tilbage på klippekortet og at den valgte service er tilknyttet klippekortskabelonen.

Indløsning af klip ved online booking

Kunderne har mulighed for at registrere deres klippekortkode i forbindelse med online booking og på den måde forudbetale deres booking med et klip fra deres klippekort.

Muligheden kommer frem, når kunden har valgt en ledig tid samt udfyldt sine informationer og skal gennemføre bookingen.

I din kalender vil aftalen være grøn og fremgå som forudbetalt med klippekort.

Hvis den forudbetalte aftale i mellemtiden bliver aflyst, vil klippet automatisk blive ført tilbage på klippekortet.

Deaktiver mulighed for at kunder kan forudbetale aftaler med klippekort

Hvis du kun ønsker at registrere betaling ved kundens fremmøde, kan du deaktivere muligheden for, at kunderne kan forudbetale aftaler med et klip fra klippekortet i forbindelse med online booking.

  1. Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen

  2. Rul ned til afsnittet Indstillinger

  3. Sæt en markering i feltet Skjul klippekort felt ved booking

  4. Gem på knappen øverst

Følg kundens klippekort

Både du og kunden kan løbende følge med i, hvor mange klip der er tilbage på kundens klippekort.

Tjek klippekort som forretning

Du finder en oversigt over alle dine solgte klippekort og tilhørende klippekortkoder ved at gå til Apps og åbne Klippekort. I undermenuen skal du vælge Solgte klippekort.

Hvis du skal tjekke et klippekort for en specifik kunde, kan du klikke ind på kundeprofilen, via siden Kunder eller via en aftale i kalenderen, og derefter gå til Klippekort i undermenuen.

Det vil i øvrigt fremgå på kundens bookinger i din kalender, hvis hun/han har et aktivt klippekort tilknyttet sin kundeprofil.

Tjek klippekort som kunde

Hvis din kunde selv ønsker at tjekke sin klippekortkode eller antal klip tilbage, skal hun/han gå til Kundelogin på din online bookingside og logge ind. Herefter kan Mine klippekort vælges i menuen. På denne side findes en oversigt over kundens klippekort.

Læs også: Planway Premium

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?