Denne funktion kræver Premium
Gavekort-funktionen hjælper dig med at administrere salg og indløsning af gavekort.
I denne guide har vi samlet alt, du behøver vide for at komme i gang.
Kom i gang med gavekort
For at komme i gang med gavekort, skal funktionen aktiveres, og du skal sætte dine indstillinger som ønsket.
Gå til Apps og aktiver og åbn Gavekort
Gå til Indstillinger i undermenuen. Her kan du bl.a. indstille, hvor lang tid gavekort skal være gyldige, og om A4-designet skal sendes til kunden sammen med kvitteringen for salget
Tryk Gem ændringer
Salg af gavekort i forretningen
Når gavekort-funktionen er aktiveret, og du har sat dine indstillinger, er du klar til at sælge gavekort til din forretning.
Klik på Nyt køb-knappen i Kalenderen eller Gå til betaling på en kundebooking
Tilføj et gavekort ved at trykke Gavekort i menuen til venstre i salgsvinduet
Angiv det beløb gavekortet skal være på og klik Tilføj
Klik Betal xx kroner på den grønne knap nederst
Vælg den betalingsmetode, kunden betaler gavekortet med
Klik Gennemfør betaling
Nu er gavekortet oprettet. Kundens gavekortkode, som skal bruges ved indløsning, står på kvitteringen for salget.
Du finder en oversigt over alle dine solgte gavekort under Apps -> Gavekort.
Herfra kan du også printe gavekortet på din bonprinter (brug printer-ikonet) eller på din A4-printer (brug billet-ikonet).
Tryk på billederne for fuld visning
Opret egen kode: Brug denne, hvis du ønsker at anvende dine egne gavekortkoder i stedet for de koder, systemet automatisk opretter.
Tilføj modtagernavn: Brug denne, hvis du ønsker at tilføje et modtagernavn til gavekortet. Navnet vil kun fremgå i dit system til internt brug og ikke på selve gavekortet til kunden.
Online salg af gavekort
Online Betaling giver dig mulighed for at lade dine kunder købe gavekort til din forretning online via din bookingside.
Gå til Apps og aktiver Online Betaling
Åbn appen og gå til afsnittet Sælg gavekort online
Vælg om du vil Aktivere eller Deaktivere online salg af gavekort
Besøg også afsnittet Generel betaling og tag stilling til dit valg. Læs mere her
Gem dine ændringer
Der vil blive sendt en kvittering for købet samt en gavekortkode til den mailadresse, kunden angiver ved købet.
Se betingelser og vilkår for Online Betaling her.
På bookingsiden findes muligheden for at købe gavekort her:
Tryk på billedet for fuld visning
Indløsning af gavekort i forretningen
Når du har solgt et gavekort, kan modtageren betale med det i din forretning, indtil hele værdien er indløst.
Tryk Gå til betaling på kundens aftale i Kalenderen eller brug Nyt køb-knappen
Indsæt de relevante salgslinjer via menuen til venstre i salgsvinduet
Klik Betal xx kroner på den grønne knap nederst
Vælg Gavekort som betalingsmetode og indsæt kundens gavekortkode
Tryk Gennemfør. Salget er nu registreret, og værdien er fratrukket gavekortet
Det vil fremgå, hvis gavekortet ikke dækker hele salgets værdi. I så fald skal du bagefter vælge den betalingsmetode, det resterende beløb betales med (se eksemplet på billederne nedenfor)
Hvis hele gavekortets værdi ikke indløses, vil den samme gavekortkode kunne bruges igen for det resterende beløb.
Tryk på billederne for fuld visning
Du kan finde en oversigt over alle dine solgte gavekort med tilhørende gavekortkoder samt udløbsdato under Apps -> Gavekort. Her fremgår det også, hvis et gavekort er helt eller delvist brugt, eller hvis det er udløbet.
Indløsning af gavekort ved online booking
Kunderne har mulighed for at registrere deres gavekortkode i forbindelse med online booking og på den måde forudbetale deres booking med værdien fra deres gavekort.
Muligheden kommer frem, når kunden har valgt en ledig tid samt udfyldt sine informationer og skal gennemføre bookingen.
I din kalender vil aftalen være grøn og fremgå som forudbetalt med gavekort.
Hvis den forudbetalte aftale i mellemtiden bliver aflyst, vil værdien automatisk blive ført tilbage på gavekortet.
Deaktiver mulighed for at kunder kan forudbetale aftaler med gavekort
Hvis du kun ønsker at registrere betaling ved kundens fremmøde, kan du deaktivere muligheden for, at kunderne kan forudbetale aftaler med værdien fra deres gavekort i forbindelse med online booking.
Gå til Indstillinger og vælg Online booking i undermenuen
Rul ned til afsnittet Indstillinger
Sæt en markering i feltet Skjul gavekort felt ved booking
Gem på knappen øverst
Gavekort kan nu kun indløses ved fremmøde i forretningen.
Læs også: Alt om klippekort - en samlet guide
Læs også: Opret en markedsføringskampagne
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com