Hvis der mangler en vare i din levering, en vare er beskadiget eller ikke lever op til den kvalitet, du forventer, kan du oprette en reklamation. Sådan gør du.
Inden du opretter en reklamation:
Tag gerne et billede af den vare, du ønsker at reklamere over.
Send din reklamation senest 7 dage efter din levering.
Ved reklamationer om temperatur skal du måle temperaturen i selve varen – ikke på emballagen.
Opret en reklamation ✍
Hvordan opretter jeg en reklamation?
Du kan oprette en reklamation, når du er logget ind via appen eller på Min side.
Hvis du ikke kan klikke på linket, kan du følge disse trin:
Klik på Kontakt os
Klik på Reklamation
Du kan reklamere over en vare, hvis den er beskadiget, ikke lever op til vores kvalitetskrav eller på anden måde ikke kan bruges eller spises.
Hvor lang tid har jeg til at oprette en reklamation?
Du skal sende din reklamation senest 7 dage efter leveringsdatoen. Det giver os mulighed for at følge op på sagen med den relevante leverandør eller samarbejdspartner.
Billeder og dokumentation 📸
Skal jeg vedhæfte et billede?
Ja. Vi anbefaler, at du altid tager et billede af den vare, du ønsker at reklamere over. Ved større reklamationer kan vi bede om billeddokumentation. Er du i tvivl, anbefaler vi derfor, at du tager et billede.
Hvad hvis jeg reklamerer over temperaturen på en vare?
Hvis du mener, at en kølevare har været for varm ved levering, skal du sende et billede, hvor temperaturen tydeligt fremgår.
For at måle temperaturen korrekt skal du:
Åbne emballagen.
Stikke et termometer ind i selve varen.
Vente et par minutter, inden du aflæser temperaturen.
Mål ikke på ydersiden af emballagen eller kassen, da det ikke viser den faktiske temperatur på varen. Hvis du ikke kan vedhæfte billedet direkte i reklamationen, kan du sende det til kundeservice@retnemt.dk.
Efter du har sendt en reklamation 🤝
Får jeg kompensation, hvis reklamationen godkendes?
Ja. Hvis din reklamation bliver godkendt, krediterer vi varens værdi.
Krediteringen bliver som regel fratrukket din aktuelle eller næste levering.
Hvornår får jeg svar på min reklamation?
Alle reklamationer behandles individuelt, og behandlingstiden kan derfor variere. Du får besked, så snart vi har behandlet din sag.
Hvad sker der med min reklamation?
Alle reklamationer bliver fulgt op internt og – hvis det er relevant – sammen med vores leverandører og samarbejdspartnere.
Vi følger løbende op på statistik og kvalitetsafvigelser for at forbedre vores råvarer og sikre, at vores måltidskasser lever op til den kvalitet, du forventer.
🤝
Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, står vores kundeservice klar til at hjælpe dig via chat, e-mail eller telefon i vores åbningstid.
Søgeord: reklamation, reklamere, reklamation af varer, reklamere over varer, beskadigede varer, ødelagte varer, manglende varer, forkerte varer, dårlig kvalitet, manglende kvalitet, kompensation, kreditering, billede ved reklamation, temperatur, varme varer, kolde varer, kølevarer, reklamationsfrist, 7 dage