Spring videre til hovedindholdet
Opret opgave

Hvorfor skal der oprettes en opgave før arbejdet påbgyndes?

Julie avatar
Skrevet af Julie
Opdateret for over 3 måneder siden

Før du påbegynder dit arbejde skal du oprette en opgave.

Hvorfor skal jeg oprette en opgave før mit arbejde udføres?

Som bruger ved Factofly bliver du tilknyttet som projektansat. Da vi fungerer som din arbejdsgiver i denne periode, så sørger vi også for at du er forsikret under udførslen af dit arbejde.

Du skal derfor oprette en opgave i systemet før dit arbejde påbegyndes, så vi kan tilknytte dig på rette vilkår. Her angiver du et estimat på både timer og pris, samt lave en præcis beskrivelse af arbejdet der skal udføres.

Så snart du har oprettet opgaven, og den er godkendt af din kunde, er du dækket af vores erhvervsskade- & erhvervsansvarsforsikring i perioden dit arbejde løber henover.

Når du er klar til at fakturere din kunde for arbejdet, kan du oprette en faktura baseret på din opgave. Her har du mulighed for at tilrette både timer, periode og pris, hvis der været opstået ændringer i løbet af arbejdet.

Hvorfor må min opgave kun vare 30 dage?

For at sikre fleksibilitet og præcis forsikringsdækning må en opgave max have en varighed af én måned. Hver opgave kan derfor højst strække sig over én måned. Hvis dit projekt varer længere, skal du blot oprette en ny opgave for den næste periode.

  1. Præcis forsikringsdækning – Begrænsningen sikrer, at du kun er forsikret for de perioder, hvor du reelt arbejder for kunden, og at forsikringstimer købes præcist ud fra den faktiske arbejdstid.

  2. Fleksibilitet i projektstyring – Med en kortere opgaveperiode kan du og din kunde nemt justere aftalen, hvis projektet ændrer sig i omfang eller varighed.

  3. Styrkelse af din position – Kortere opgaver giver bedre mulighed for at tilpasse aftalevilkår løbende, så hverken du eller kunden binder jer længere end nødvendigt.

  4. Sikring af ansættelsesforhold – Begrænsningen bidrager til at sikre, at dit freelance arbejde anses som lønmodtagerarbejde gennem Factofly og ikke som en direkte aftale mellem dig og kunden. Dette beskytter dig i din rolle og sørger for, at arbejdet udføres under de korrekte ansættelsesvilkår

Har du et løbende samarbejde med din kunde skal du sørge for løbende at oprette opgaver af én måneds varighed, så længe samarbejdet er aktivt. Du har mulighed for at lave en kopi af den tidligere opgave og blot ændre datoerne, hvis opgaven omhandler samme projekt.

Opgavegodkendelse ved første opgave.

Er det første gang at du opretter en opgave for den pågældende kunde skal den godkendes af din kunde. Der bliver derfor fremsendt en opgavebekræftelse ud til kunden. Her fremgår beskrivelsen samt perioden for arbejdet. Du kan se hvordan en opgave ser ud for din kunde her.

Her har din kunde også mulighed for at komme med indsigelser til arbejdsbeskrivelsen, eller andre dele af den fremsende opgavespecifikation.

Tilknytning af udgifter & kørsel

Opgaver benyttes desuden til at tilknytte kørsel. For at kunne modtage et kørselsfradrag skal du have oprettet og tilknytte kørslen til en opgave. Du kan læse mere om kørselsfradrag her.

Besvarede dette dit spørgsmål?