Spring videre til hovedindholdet

Autoregistrering: Indberetning af afvigelser fra dagsnormen

Når medarbejdernes timer afviger fra dagsnormen, skal afvigelserne registreres. Denne vejledning forklarer, hvordan medarbejderne skal registrere afvigelser.

Skrevet af Amalie Malthe Ludvigsen
Opdateret i går

Har I autoregistrering? Så er det vigtigt, at afvigelser fra dagsnormen registreres korrekt.

Denne vejledning tager udgangspunkt i forskellige eksempler med afvigelser - både for autoregistrering med automatisk indberetning af arbejdstimer og autoregistrering med automatisk indberetning af fravær.

Autoregistrering med automatisk indberetning af arbejdstimer

Hvis jeres autoregstrering automatisk indberetter arbejdstimer, udfyldes medarbejdernes normtid automatisk af systemet (læs mere om opsætningen her). Hvis medarbejderen har afvigelser fra dagsnormen, skal medarbejderen registerere det manuelt.

Ferie, sygdom eller andet fravær

Hvis medarbejderen har fravær, f.eks. ferie, sygdom eller andet, skal det indberettes manuelt på de rigtige fraværsaktiviteter.

Eksempler

  • Medarbejderen holder ferie: Medarbejderen er planlagt med 7,5 timers autoregistrering. Medarbejderen holder en feriedag, og skal derfor indberette på en fraværsaktivitet til ferie. Systemet erstatter automatisk det planlagte autoregistrering med ferieindberetningen.

  • Medarbejderen er syg: Medarbejderen er planlagt med 7,5 timers autoregistrering. Medarbejderen er syg, og skal derfor indberette på en fraværsaktivitet til sygdom. Systemet erstatter automatisk det planlagte autoregistrering med sygdomsindberetningen.

  • Gået hjem på grund af sygdom: Medarbejderen er planlagt med 7,5 timers autoregistrering. Medarbejderen arbejder de første to timer, men går hjem på grund af sygdom. Medarbejderen skal registrere de resterende 5,5 timer på en fraværsaktivitet til sygdom. Systemet fordeler automatisk 2 timers arbejde og 5,5 timers fravær for dagen.

Arbejde over dagsnorm

Hvis medarbejderen arbejder over sin dagsnorm, skal medarbejderen manuelt indberette det.

Eksempler

  • Medarbejderen arbejder over sin norm: Medarbejderen er planlagt med 7,5 timers autoregistrering. Medarbejderen arbejder to timer over sin norm, og skal derfor manuelt indberette de ekstra timer på en aktivitet til merarbejde.

Bemærk: Navngivningen af aktiviteter til indberetning af merarbejde kan være individuel for hver virksomhed. Kontakt supporten, hvis du er i tvivl om, hvilken aktivitet jeres medarbejdere skal bruge til indberetning af arbejde over dagsnormen.


Autoregistrering med automatisk indberetning af fravær

Med denne type autoregistrering indberetter systemet automatisk fravær, hvis medarbejderen ikke indtaster arbejde og opfylder sin dagsnorm (læs mere om opsætningen her).

Ferie, sygdom eller andet fravær

Hvis medarbejderen har ferie, sygdom eller andet fravær, skal medarbejderen indberette det på den rigtige fraværsaktivitet. På den måde udfylder systemet automatisk dagsnormen med det rigtige fravær.

Arbejde under dagsnorm

Hvis en medarbejder er planlagt til 8 timer, men kun indberetter 2 timer, udfyldes resten af dagen med aktiviteten Autoregistreret fravær.

Spørgsmål eller ændringer til jeres opsætning?

Hvis jeres nuværende fraværsårsager ikke er dækkende, kan der oprettes flere fraværsårsager på jeres konto. Kontakt supporten på telefon 26 39 04 00 eller mail support@intempus.dk for at få hjælp til ændringen.

Besvarede dette dit spørgsmål?