Spring videre til hovedindholdet

Hvad skal man være særligt opmærksom på med en integration til e-conomic?

I denne artikel kan du læse om, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis I har en integration mellem Intempus og e-conomic.

Skrevet af Alexander Gosvig

Hvis du har en integration mellem Intempus og e-conomic er der nogle ting, du skal være særligt opmærksom på. Der kan nemlig være flere ting, der gør, at der opstår synkroniseringsfejl mellem de to systemer.

Oprettelse af projekter, kunder eller medarbejdere

Hvis du vil prette et nyt projekt, kunde eller medarbejder er det kun nødvendigt at oprette det i enten Intempus eller e-conomic.

Hvis du eksempelvis kommer til at oprette det samme projekt i begge systemer med samme informationer, kan der opstå en synkroniseringsfejl.

Hvis du redigerer en projektbeskrivelse, skal du kun foretage ændringen i det ene system. Det skyldes, at integrationen fungerer begge veje. Hvis du ændrer en projektbeskrivelse i e-conomic, bliver det således synkroniseret til Intempus - og omvendt.

Slettede objekter

Hvis der er indberetninger på en medarbejder, projekt, vare eller kunde, er det ikke muligt at slette objektet.

  • Medarbejder: Hvis du ønsker at fjerne en medarbejder i Intempus, skal du ikke slette medarbejderen, men i stedet spærre medarbejderen. Det kan du læse mere om her.

  • Projekter: Hvis medarbejderne ikke længere skal benytte et projekt, kan du i Intempus gøre projektet inaktivt eller spærre projektet i e-conomic. Du kan læse mere om her, hvordan du deaktiverer et projekt i Intempus.

  • Varer: Hvis medarbejderne ikke længere skal benytte en bestemt vare, kan du gøre varen utilgængelig for medarbejderne i Intempus. Det kan du læse mere om her.

  • Kunder: Hvis I ikke længere benytter en bestemt kunde, kan du deaktivere kunden, så kunden ikke er synlig, når nye projekter oprettes. Det kan du læse mere om her.

Aktiviteter på projekter

Hvis medarbejderne kun må indberette på specifikke aktiviteter på projekter, kan du begrænse tilladte aktiviteter på projekterne. Vi anbefaler, at du styrer dette i Intempus.

Du kan læse mere om tilladte aktiviteter på projekter her.

Hvis der kun er nogle aktiviteter tilgængelige på projekterne i e-conomic, vil medarbejderne dog stadig have mulighed for at indberette på alle aktiviteter i Intempus. Hvis de indberetter på en aktivitet, der ikke er tilgængelig på projektet i e-conomic, vil en synkroniseringsfejl opstå.

Omkonteringer

Når en indberetning er blevet godkendt i Intempus, sendes den til e-conomic. Det vil dog ikke være muligt at redigere indberetningerne i hverken Intempus eller e-conomic, når indberetningen er godkendt.

Hvis du omkonterer noget i e-conomic på en godkendt indberetning, kan der komme en synkroniseringsfejl.

Spørgsmål til jeres integration?

Hvis du har spørgsmål til jeres integration til e-conomic, kan du kontakte vores support på telefon 26 39 04 00 eller mail support@intempus.dk.

Besvarede dette dit spørgsmål?