I mange foreninger er det nødvendigt at skelne mellem ejere og lejere, både af hensyn til kommunikation, beboeroverblik og fremtidig dokumentdeling. I Vores Forening kan du nemt angive, om en beboer er ejer eller lejer. Dette kan gøres enten ved indflytning eller ved at redigere en eksisterende beboer.
Angiv ejer eller lejer ved indflytning
Når du flytter en ny beboer ind i en husstand:
Følg den sædvanlige fremgangsmåde for indflytning (se guiden til indflytning)
I det sidste trin af popuppen, hvor beboeren tilføjes til husstanden, vil der være en dropdown-menu
Her kan du vælge, om beboeren er ejer eller lejer
Som standard vælges ejer, men dette kan ændres manuelt
Rediger ejer/lejer-status på eksisterende beboere
Du kan også opdatere typen for allerede indflyttede beboere:
Gå til Medlemmer → Husstande, og vælg den relevante husstand
Scroll ned til listen over beboere
Klik på de tre prikker (handlinger) ud for den pågældende beboer
Vælg Rediger
I det nye vindue kan du ændre beboerens status mellem ejer og lejer via dropdown-menuen
Klik Gem for at bekræfte ændringen
Hvad bruges ejer/lejer-status til?
Statussen som ejer eller lejer er på nuværende tidspunkt udelukkende informativ og bruges af bestyrelsen til at skabe overblik over, hvem der ejer, og hvem der lejer boliger i foreningen.
Senere vil denne opdeling blive brugt til at:
Dele dokumenter målrettet til ejere eller lejere
Sende beskeder kun til én af grupperne
Skabe bedre segmentering og overblik i foreningens administration