Spring videre til hovedindholdet
Trin 5 af 7: Samtykke og privatlivspolitik

I denne artikel introduceres du til din fonds privatlivspolitik, håndtering af personfølsomme oplysninger og ansøgers samtykke.

Sofie Werenskiold avatar
Skrevet af Sofie Werenskiold
Opdateret for over 3 måneder siden

Autogenereret privatlivspolitik

Med Grant Compass sørger vi for, at I automatisk altid har en relevant og opdateret

privatlivspolitik, som afspejler den konkrete ansøgningsperiode, ansøgeren søger i.

Privatlivspolitikkens indhold genereres automatisk på baggrund af de oplysninger, I efterspørger i opsætningen af en konkret ansøgningsperiode. Fondens privatlivspolitik er således altid knyttet op på et bestemt støtteområde og dertilhørende ansøgningsperiode.

Klik på "Se privatlivspolitik" for at se privatlivspolitikken for den specifikke ansøgningsperiode.

Når en publiceret ansøgningsperiode åbner for modtagelse af ansøgninger, kan I fortsat se den gældende privatlivspolitik ved at gå til opsætningen.

Privatlivspolitikkens opbygning

Privatlivspolitikken er opbygget på samme måde på tværs af ansøgningsperioder. Indholdet afspejler dog jeres valg i opsætningen af ansøgningsperioden, som f.eks. typen af dokumentation I efterspørger fra ansøger.

Privatlivspolitikken består af følgende elementer:

1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

2. Typer af personoplysninger

3. Anvendelse af personoplysninger

4. Grundlag for behandling af dine personoplysninger

5. Videregivelse til andre dataansvarlige og overladelse til databehandlere

6. Sletning af personoplysninger

7. Sikkerhed

8. Dine rettigheder

9. Spørgsmål og klage

Følsomme personoplysninger

Hvis I i opsætningen af ansøgningsperioden efterspørger særligt følsomme personoplysninger, såsom ansøgerens helbredsoplysninger eller straffeattest, skal I bede om særskilt samtykke til at behandle disse oplysninger.

Sæt flueben ud for de kategorier, I behandler i forbindelse med ansøgningen.

Ansøger skal give samtykke til, at I må behandle disse oplysninger, før de kan indsende deres ansøgning. Det er således tale om et obligatorisk samtykke.

Offentliggørelse af ansøgers navn og tildelt støtte

Hvis I ønsker at offentliggøre navne på ansøgere, der har modtaget bevilling, skal I altid have deres særskilte samtykke hertil. Samtykket skal være tidsbegrænset af en start- og en slutdato. Det er god praksis at holde sig inden for en 2-årig periode.

Værd at vide ✅ Vær opmærksom på, at dette samtykke er frivilligt for ansøgerne at give. Ansøgernes valg om samtykke må således ikke have indflydelse på behandlingen af ansøgningen.

❗ Erhvervsdrivende fonde kan indsende legatarfortegnelsen separat fra årsrapporten, og den vil derved være undtaget fra aktindsigt.

Ansøgers samtykke til os og jer

Grant Compass er dataansvarlig indtil ansøgningen er indsendt. Denne privatlivspolitik afspejler jeres privatlivspolitik, men indeholder Grant Compass' kontaktinformationer. Før ansøgerne kan påbegynde deres ansøgning, skal de således godkende Grant Compass' privatlivspolitik.

Ansøgerne skal godkende fondens privatlivspolitik, inden de kan indsende ansøgningen endeligt. Så snart ansøger har givet samtykke til jeres privatlivspolitik, er fonden dataansvarlig i forhold til ansøger og Grant Compass er databehandler i forhold til fonden. Læs mere om bl.a. forholdet mellem Grant Compass, fonden og ansøger her.

Ansøger har altid adgang til de forskellige privatlivspolitikker under "Hjælp & support" i venstremenuen på ansøgers egen ansøgerprofil. Læs mere om ansøgerens oplevelse her.


Vi har udvalgt følgende artikler, som kunne være relevant for dit videre arbejde:

Besvarede dette dit spørgsmål?