Det sidste element i opsætningen af ansøgningsperioden er punktet "Workflow". Her kan du angive, hvor mange midler I forventer at uddele i den specifikke periode samt opsætte eller redigere de støtte- og afslagsbeskeder, I ønsker at gøre brug af i behandlingen af perioden.
Midler til uddeling
Punktet "Samlede midler til uddeling" er et simpelt værktøj til intern brug, hvor I kan indstille den forventede uddelingsramme eller tilgængelighedsbeløb, der er relevant for denne ansøgningsperiode.
Beløbet vil fremgå på listen over ansøgninger og vil automatisk justeres/tælle ned i takt med, at I allokerer midler til ansøgere til bevilling. Beløbet kan enten indstilles med det samme her i opsætningen eller når I går igang med at behandle ansøgninger. Læs mere om brug af tilgængelighedsbeløbet her.
Opsæt støtte- og afslagsbeskeder
Under "Støtte- og afslagsbeskeder" kan du redigere jeres standardbeskeder til ansøgerne i forbindelse med tilsagn og afslag.
Også disse beskeder kan redigeres helt frem til, at I udsender beskederne. Læs mere om støtte- og afslagsbeskeder her.
Færdiggørelse - gem eller publicer
Når alle indstillingerne i opsætningen af ansøgningsperioden er lavet, kan du enten gemme kladden eller publicere perioden. Læs mere om begge dele her.
Vi har udvalgt følgende artikler, som kunne være relevante for dit videre arbejde: