Når du låser en periode for en eller flere medarbejdere i Intempus, så vil medarbejderne ikke kunne indberette før denne dato. En administrator i Intempus vil dog godt kunne indberette for medarbejderne samt låse perioden op igen. Du kan læse mere om her, hvordan man låser en periode op igen.
For at kunne låse en periode skal I have en funktion tilføjet. Hvis I ikke allerede har denne funktion, så er I velkomne til at tage fat i supporten.
Der er to måder at låse en periode for medarbejdere i systemet. Herunder kan du følge trinene for at låse en periode:
Lås periode for flere medarbejdere
Gå under Medarbejdere
Markér medarbejderne ude i venstre side på “person-ikonet”
Nu vil der komme en bjælke frem nederst på siden
Her skal du klikke på de tre prikker og vælge “Lås”
I det nye vindue, der kommer frem vil du skulle vælge en låsdato
Til sidst klikker du på Lås periode
Lås periode for én medarbejder
Gå under Medarbejdere
Dobbeltklik på den pågældende medarbejder
Gå under fanen Kontrakter oppe i venstre side
Dobbeltklik på medarbejderens kontrakt
I feltet “Lås dato” vil du skulle tilføje en dato
Til sidst klikker du på Gem