Periodisering betyder, at en udgift helt eller delvist flyttes til et andet regnskabsår end det, den er bogført i. Det bruges, når udgiften vedrører en anden periode end den dato, den er betalt eller faktureret på.
Formålet er at få et mere retvisende regnskab, så udgifterne bliver placeret i det regnskabsår, de faktisk vedrører.
Hvornår bruger man periodisering
Periodisering bruges typisk når:
En udgift betales i ét regnskabsår, men dækker en periode i næste regnskabsår
En faktura dækker flere måneder på tværs af år
Foreningen ønsker at få årsrapporten til at afspejle den korrekte periode
Typiske eksempler er forsikring, serviceaftaler, abonnementer og andre løbende aftaler.
Du kan periodisere udgiften på to måder
Når du opretter udgiften
Ved at redigere udgiften efterfølgende
Sådan periodiserer du en udgift
Hvis udgiften allerede er oprettet:
Åbn den pågældende udgift
Klik på de 3 prikker under udgiftsdetaljerne
Vælg Periodisér
Hvis du periodiserer i forbindelse med oprettelsen:
Opret udgiften som normalt
Fold afsnittet Periodisér ud, som ligger under felterne til udgiftsdetaljer
Uanset metode gør du herefter følgende:
Angiv det beløb, der skal periodiseres (det kan være hele udgiften eller en del af den)
Vælg det regnskabsår, som beløbet skal overføres til
Gem
Hvad sker der bagefter
Når du periodiserer, sørger systemet for at flytte den relevante del af beløbet regnskabsmæssigt, så den bliver bogført korrekt i forhold til resultatopgørelse og balance.
Det betyder, at udgiften ikke længere påvirker resultatopgørelsen i det oprindelige regnskabsår for den del, der er periodiseret, men i stedet placeres i det regnskabsår, du har valgt.
