Spring videre til hovedindholdet

Jeg vil gerne annullere min ordre, hvad skal jeg gøre?

Skrevet af Robert Fischer
Opdateret i denne uge

Hvis du ønsker at annullere en ordre, skal du kontakte den butik eller virksomhed, hvor du har foretaget dit køb. Det er dem, der håndterer og administrerer ordren.

Når en ordre bliver annulleret:

  • Det reserverede beløb på din Anyday-kredit bliver frigivet.

  • Dit første afdrag og eventuelle ordregebyr, der var reserveret, bliver også frigivet tilbage til din bankkonto.

Godt at vide

  • Hvis butikken endnu ikke har gennemført ordren, er dit første afdrag aldrig blevet trukket – kun reserveret. Det betyder, at der ikke er nogen tilbagebetaling at vente på; reservationen forsvinder blot automatisk. Du kan tjekke dette ved at kigge på din bankkonto på den dato, hvor du lagde ordren. Reservationen burde ikke længere fremgå.

  • Hvis reservationen stadig fremgår mere end 24 timer efter, at du har modtaget en annulleringsbekræftelse fra os, så kontakt os endelig. Det kan betyde, at din bank endnu ikke har behandlet den automatiske frigivelse fra vores system.

Delvis annullering af en ordre

Hvis du kun annullerer en del af ordren, men stadig skal modtage resten, kan reservationen for den annullerede del ikke frigives med det samme, som det sker ved en fuld annullering. I stedet bliver beløbet automatisk frigivet inden for 7–28 dage.

Hvad gør jeg, hvis jeg vil ændre min ordre til et større køb?

Hvis du fortryder og hellere vil købe en dyrere vare, kan du ikke blot tilføje den til din eksisterende Anyday-ordre. I stedet skal du kontakte webshoppen og bede dem annullere din nuværende ordre.

Når webshoppen annullerer ordren, vil din reserverede Anyday-kredit og reservationen for dit første afdrag automatisk blive frigivet. Dette sker oftest inden for få minutter, men der kan gå op til 24 timer. Så snart reservationen er sluppet, er du klar til at lægge en helt ny ordre på det større beløb.

Besvarede dette dit spørgsmål?