Spring videre til hovedindholdet

Hvordan opretter jeg en medarbejder i DataLøn Tid?

Her kan du få hjælp til, hvordan du opretter en medarbejder i DataLøn Tid.

Amalie Malthe Ludvigsen avatar
Skrevet af Amalie Malthe Ludvigsen
Opdateret for over 3 uger siden

Nye medarbejdere i DataLøn Tid skal oprettes via integrationen til DataLøn. Dette sørger for, at deres lønmodtagernavn automatisk synkroniseres mellem systemerne.

Processen består af tre dele:

  • Opret medarbejderen i DataLøn.

  • Opret medarbejderen i DataLøn Tid.

  • Tildel medarbejderen et kodeord.

1. Opret medarbejderen i DataLøn

Før du opretter medarbejderen i DataLøn Tid, skal vedkommende oprettes i DataLøn.


2. Opret medarbejderen i DataLøn Tid

Når medarbejderen er oprettet i DataLøn, kan du begynde at oprette dem i DataLøn Tid.

  1. Gå til Medarbejdere.

  2. Klik på fanen Nye lønmodtagere.

  3. Højreklik på navnet på den person, du vil oprette, og vælg Opret medarbejder...

  4. Udfyld som minimum følgende felter:

    1. Arbejdsmodel

    2. Arbejdstidsaftale

    3. Startdato.

  5. Udfyld eventuelt også:

    1. Medarbejdergruppe, hvis jeres virksomhed anvender det.

    2. Indberetningsgeneratorer, hvis medarbejderen skal tilknyttes en bestemt indberetningsgenerator.

  6. Klik på Opret.

Medarbejderen er nu oprettet, og du kan gå videre til punkt 3.

Brugernavnspræfiks

Brugernavnspræfikset bruges til at ensrette brugernavnene i virksomheden, og det sikrer, at alle brugernavne på tværs af alle DataLøn Tid-konti er unikke.

Når præfikset er indtastet, sørger systemet automatisk for at påsætte lønmodtagernummeret i forlængelse af brugernavnspræfikset.

Eksempel: Hvis du angiver præfikset ABC, og medarbejderens lønmodtagernummer er 123, bliver brugernavnet automatisk ABC123.


3. Tildel medarbejderen et kodeord

Medarbejderen skal nu have et kodeord, så de kan logge ind i systemet og indberette timer. Du har to muligheder for at tildele et kodeord til medarbejderen.

Metode 1: Generer ny adgangskode

Ved hjælp af denne metode genererer systemet en adgangskode til medarbejderen.

Bemærk: Denne metode kræver, at der er indtastet en arbejdsmail på medarbejderens profil.

  1. Gå til Medarbejdere.

  2. Højreklik på medarbejderens navn.

  3. Klik på Generer ny adgangskode. Du kan nu se en dialogboks.

  4. Klik på Generér i dialogboksen.

  5. En ny adgangskode er nu genereret og sendes i en velkomstmail til medarbejderen sammen med deres brugernavn. I mailen modtager medarbejderen også et link til, hvor de kan downloade DataLøn Tid-appen.

Metode 2: Informér medarbejderen om brugernavn og adgangskode

  1. Gå til Medarbejdere.

  2. Højreklik på medarbejderens navn.

  3. Klik på Skift adgangskode.

  4. Indtast en adgangskode, som du selv vælger, to gange i dialogboksen.

  5. Klik på Gem.

  6. Informér medarbejderen om deres brugernavn samt adgangskode.

Har du brug for hjælp?

Du kan kontakte vores support på mail dataloentid.support@visma.com samt telefon 71 74 91 39.

Besvarede dette dit spørgsmål?