Spring videre til hovedindholdet

Tilladte aktiviteter på et projekt

Her kan du læse om tilladte aktiviteter på jeres projekter.

Amalie Malthe Ludvigsen avatar
Skrevet af Amalie Malthe Ludvigsen
Opdateret for over 3 uger siden

Du kan som administrator styre, hvilke aktiviteter medarbejderne kan benytte på et projekt. Denne funktionalitet kan være nyttig, hvis det f.eks. ikke er relevant for medarbejderne at indberette intern tid eller fravær på bestemte projekter.

Se tilladte aktiviteter på et projekt

For at se hvilke aktiviteter, der er tilladt på jeres projekter, skal du følge nedenstående trin.

  1. Gå til Projekter.

  2. Dobbeltklik på det ønskede projekt.

  3. Gå til fanen Tilladte aktiviteter.

  4. Hvis alle aktiviteter er tilladte på projektet, vil du nu kunne se et vindue, hvor der står "Alle aktiviteter kan anvendes på dette projekt" (global adgang).

    1. Hvis du klikker på knappen i vinduet, deaktiveres den globale adgang til projektet.

  5. Hvis udvalgte aktiviteter er tilladt på projektet, vises en oversigt over jeres projektrelaterede aktiviteter.

    1. Aktiviteterne med et grønt flueben i kolonnen Har adgang er tilladte på projektet.

    2. Aktiviteterne med et rødt kryds i kolonnen Har adgang er ikke tilladte på projektet.

Ændring i tilladte aktiviteter på et projekt

For at ændre i tilladte aktiviteter på et projekt, kan du anvende to fremgangsmåder:

  1. Fortsæt fra fanen Tilladte aktiviteter med udgangspunkt i ovenstående vejledning.

  2. Rediger på projektet.

Fortsæt fra fanen Tilladte aktiviteter

Hvis du har fulgt vejledningen ovenover, kan du ændre adgangen til projekter inde fra fanen Tilladte aktiviteter.

  1. Bliv i fanen Tilladte aktiviteter.

  2. Sæt flueben i prikken til venstre for aktivitetsnavnet. Du kan godt sætte flueben i flere aktiviteter på én gang.

  3. I den sorte bjælke nederst i billedet, klik på de tre prikker.

  4. Klik på Giv adgang eller Fjern adgang.

  5. Aktivitetsadgangen til projektet er nu ændret.

Rediger på projektet

Med denne fremgangsmåde ændrer du aktivitetsadgangen på selve projektet.

  1. Gå til Projekter.

  2. Højreklik på projektet, som skal have ændret i aktivitetsadgang, og vælg Rediger.

  3. Under overskriften Rettigheder, ses en knap med teksten Åben for alle aktiviteter, som du kan skubbe til side.

    1. Hvis knappen er grå, er det kun udvalgte aktiviteter, der har adgang til projektet. Hvis du vælger denne indstilling, skal du gå til fanen Tilladte aktiviteter og følge ovenstående vejledning for at tilføje tilladte aktiviteter til et projekt.

    2. Hvis knappen er farvet, har alle aktiviteter adgang til projektet.

  4. Klik Gem, når du har foretaget dine ændringer.

Har I en integration til e-conomic?

Hvis I har en integration til e-conomic, anbefaler vi, at aktivitetsadgangen styres på projekterne fra Intempus. Der kan opstå synkroniseringsfejl på indberetninger, hvis aktivitetetsadgangen styres fra e-conomic, og det kan medføre, at ændringerne ikke synkroniseres til Intempus. Hvis aktivitetsadgangen ændres i e-conomic, vil man eksempelvis kunne indberette på en aktivitet i Intempus, selvom aktiviteten ikke er tilladt på projektet i e-conomic.

Øvrig hjælp til Projekter

I denne mappe finder du andet vejledningsmateriale til modulet Projekter.

Besvarede dette dit spørgsmål?