I afsnittet Indstillinger kan du styre hvilke oplysninger og funktioner, der skal være synlige på din online bookingside, og hvilke der skal være skjulte for kunden. På den måde kan du tilpasse bookingsiden, så den passer til din forretning og den oplevelse, du ønsker at give dine kunder. Det er derfor en god idé at gennemgå indstillingerne én for én og vurdere, hvad der passer bedst til din forretning.
I denne artikel gennemgår vi hver indstillingsmulighed. Du kan tage indstillingerne én for én eller klikke på en bestemt indstilling nedenfor.
💡 Husk at du altid skal gemme dine ændringer på den grønne Gem-knap øverst. |
Vis åbningstider
Når Vis åbningstider er aktiveret, vises din forretnings åbningstider til højre på online bookingsiden (se orange markering på billedet nedenfor). Det giver kunderne et overblik over, hvornår forretningen holder åbent. Læs mere om, hvordan dine åbningstider vises her.
Vis adresse (og telefonnummer)
Når Vis adresse er aktiveret, vises din forretnings adresse og telefonnummer på bookingsiden til højre (se den grønne markering på billedet nedenfor). Læs mere om, hvor du indsætter adresse og telefonnummer her.
Vis Google Maps
Når Vis Google Maps er aktiveret, vises et kort på bookingsiden. Det kan gøre det lettere for kunderne at finde din forretning (se den blå markering på billedet nedenfor).
Skjul behandler
Når Skjul behandler er aktiveret, skjules afsnittet, hvor dine kunder vælger behandler/medarbejder på din bookingside. Det kan være relevant at skjule behandler, hvis dine kunder ikke selv skal vælge, hvem tiden skal bookes hos, eller hvis du er én behandler i din forretning.
Skjul længde på behandling
Når Skjul længde på behandling er aktiveret, vises behandlingers varighed ikke for kunden på bookingsiden.
Skjul pris på behandling
Når Skjul pris på behandling er aktiveret, vises prisen på behandlinger ikke for kunden på bookingsiden.
Sådan ser det ud, når servicens varighed (til venstre) og pris (til højre) er synlige
Nye kunder kan oprette sig
Når Nye kunder kan oprette sig er aktiveret, kan nye kunder oprette sig i forbindelse med online booking. Hvis du ønsker at lukke for tilgang af nye kunder, skal feltet deaktiveres, og du skal aktivere feltet Kunderne skal logge ind for at se tider.
Læs hvordan du lukker for tilgang af nye kunder her
Kunderne skal logge ind for at se tider
Når Kunderne skal logge ind for at se tider er aktiveret, skal dine kunder logge ind på din online bookingside, før de kan se og booke en ledig tid. Læs om fordele og ulemper ved aktivering af login her.
Sådan ser din bookingside ud, når kunder skal starte med at logge ind
Skjul klippekort felt ved booking
Når Skjul klippekort felt ved booking er aktiveret, vises feltet til indløsning af klippekort ikke afslutningsvis i bookingflowet, når kunden skal gennemføre sin booking. Det kan være relevant, hvis din forretning ikke bruger klippekort ved online booking. Læs mere om klippekort i Planway her.
Skjul gavekort felt ved booking
Når Skjul gavekort felt ved booking er aktiveret, vises feltet til indløsning af gavekort ikke afslutningsvis i bookingflowet, når kunden skal gennemføre sin booking. Det kan være relevant, hvis din forretning ikke bruger gavekort ved online booking. Læs mere om gavekort i Planway her.
Skjul rabatkode felt ved booking
Når Skjul rabatkode felt ved booking er aktiveret, vises feltet til indløsning af rabatkode ikke afslutningsvis i bookingflowet, når kunden skal gennemføre sin booking. Det kan være relevant, hvis din forretning ikke bruger rabatkoder ved online booking. Læs mere om rabatkoder i Planway her.
På billedet er alle tre ovenstående felter vist, og indløsning af et gavekort er valgt.
Deaktiver accept af permissions
Når Deaktiver accept af permissions er aktiveret, vises feltet markeret på billedet nedenfor ikke, når dine kunder booker.
Fjern accept af markedsførings popup
Når Fjern accept af markedsførings popup er aktiveret, vises popup-vinduet nedenfor ikke, når dine kunder booker online.
💡 Bemærk Markedsførings popup bliver kun vist for kunderne, hvis man ikke har sat hak i feltet Jeg ønsker at modtage relevante informationer via e-mail og SMS, før man går videre (se ovenfor). |
Skjul "Vis alle ledige tider"
Når Skjul "Vis alle ledige tider" er aktiveret, får kunden ikke mulighed for at se alle ledige tider samlet.
Hvis funktionen ikke skjules, kan kunderne vælge "Vis alle ledige tider" i afsnittet "Vælg behandler" på bookingsiden. Se billedet nedenfor.
Foreslå andre afdelinger (ledige tider)
Når Foreslå andre afdelinger (ledige tider) er aktiveret, kan dine kunder se knappen Vis tider i andre afdelinger (se den orange markering på billedet). Din kunde kan automatisk tilgå en af dine andre afdelinger via knappen og se ledige tider (se billede 2 nedenfor).
Kunder kan ikke aflyse deres tider
Når Kunder kan ikke aflyse deres tider er aktiveret, kan kunden ikke selv aflyse bookede tider via Kundelogin på din bookingside.
Når funktionen ikke er aktiveret, kan dine kunder se en Aflys booking-knap (se billede 1), når de logger ind via kundelogin.
Billede 1 af Aflys-knappen
💡 Bemærk Aflys booking-knappen vil heller ikke være synlig, hvis din kunde logger ind efter din afbestillingsfrist. Læs mere her. |
Vis rabat ved medarbejdervisning
Når Vis rabat ved medarbejdervisning er aktiveret, vises et banner på online bookingsiden, hvis en medarbejder tilbyder lavere priser. Det kan f.eks. være en elev eller en ny medarbejder. Banneret kan kun vises, når der vælges service før behandler.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com











