Det er muligt at gemme sine specifikke søgninger, sorteringer og grupperinger i Intempus som et bogmærke. På den måde slipper du for, at skulle lave de samme søgninger hver gang. Du kan for eksempel lave et bogmærke over en lønperiode, så du nemt får et overblik over medarbejders indberetninger.
Du kan lave bogmærker flere steder i Intempus, men her vil vi vise, hvordan du laver det under Indberetninger:
Gå under Indberetninger i menuen
Først skal du sørge for, at du har den søgning, du ønsker at gemme. Du kan læse mere her, hvordan du laver den bedste sortering
Efterfølgende skal du trykke på Stjernen oppe i søgefeltet i højre hjørne
I den lille menu, der kommer frem skal du give dit bogmærke et Navn
Du kan gemme de kolonner, du har valgt
Hvis du gemmer dit bogmærke som et virksomhedsbogmærke, vil du kunne benytte bogmærket flere steder i systemet. Andre administratorer i Intempus vil også kunne se bogmærket
Derefter skal du trykke Gem på den grønne knap
Når du har lavet et bogmærke, kan du finde det på denne måde:
Tryk på Bogmærkesymbolet oppe i toppen af siden, til venstre for søgefeltet
Nu kommer der et nyt vindue, hvor du både kan se dine egne gemte bogmærker, men også virksomhedsbogmærker
Her skal du blot trykke på det bogmærke, du ønsker at få vist
Det kan være nødvendigt, at ændre i start- og slutdato efter du har valgt bogmærket. Det gør du således
Tryk på den lille pil i søgefeltet i højre hjørne
Vælg start- og slutdato
Tryk Søg på den grønne knap